Hvad er Glostrup Kulturfest?
Glostrup Kulturfest er årets største lokale begivenhed – en dag, hvor hele byen samles om musik, teater, kunst, streetkultur og fællesskab. Rådhusparken fyldes med aktiviteter, oplevelser og liv for både børn og voksne.
Hvornår og hvor foregår festivalen?
Kulturfesten finder sted lørdag den 30. maj 2026 kl. 12–20 i Rådhusparken og på området foran Glostrup Rådhus.
Hvad kan jeg opleve?
I løbet af dagen kan du gå på opdagelse blandt lokale foreninger, kulturaktører og virksomheder, som står klar med aktiviteter, leg, workshops og sjove oplevelser. Måske opdager du en ny hobby – eller bare noget, der får smilet frem.
På den lille scene ved Rådhuspladsen kan du opleve kulturelle indslag og underholdning for både børn og voksne.
På Parkscenen venter en række stærke musikoplevelser med både lokale navne og kendte artister. Programmet tilrettelægges, så du kan nå det hele uden at gå glip af noget.
Programmet offentliggøres i etaper i løbet af foråret.
Hvad koster det?
Alle koncerter og aktiviteter er gratis.
I Rådhusparken vil der være salgsboder med mad, drikke og små varer – disse står de enkelte aktører selv for.
Hvilke betalingsmidler kan jeg bruge?
Betalingsmulighederne varierer fra bod til bod, da de drives af forskellige aktører.
De fleste vil tage MobilePay, men det er ikke garanteret overalt.
Hvilken mad kan jeg købe?
I Rådhusparken kan du købe fastfood, snacks, kaffe, drikkevarer og meget andet fra både foreninger og virksomheder.
Rådhuspladsen er forbeholdt publikum ved scenen, så køb af mad og drikke foregår i parken.
Hvor finder jeg toiletter?
Der findes toiletter flere steder:
- Rådhuset (kælderetagen i den røde bygning)
- Biblioteket (inkl. handicaptoilet)
- Medborgerhuset
- Aktivitetscentret
Hvordan kommer jeg til Kulturfesten?
Vi anbefaler, at du går eller cykler – det er det nemmeste.
Parkering:
Der gælder normale p-regler i hele byen.
P-pladsen foran Rådhuset og vejen ind til området (Rådhusparken) er spærret for biltrafik fra fredag den 29. maj kl. 15 og frem til scenen er nedtaget søndag morgen den 31. maj. Ladestandere foran rådhuset vil også være utilgængelige.
Det vil være skiltet i dagene op til eventet.
Offentlig transport:
Glostrup Station ligger få minutters gang fra festivalområdet.
Du kan tage S-toget, letbanen eller bus 300S, 500S, samt servicebussen, der kører til stoppesteder tæt på parken i formiddagstimerne.
Hvad gør jeg, hvis jeg eller andre får det dårligt?
Samaritterne har base ved publikumsområdet ved Rådhusscenen.
Du kan også henvende dig til en vagt eller en medarbejder – personale ved Kulturfesten bærer skilte med navn og funktion.
I Rådhusparken kan du desuden få hjælp i aktivitetsboderne, som kan kontakte samaritter eller personale.
Kan jeg deltage som aktør?
Ja! Du kan deltage som forening, virksomhed eller privatperson med en aktivitet i kulturområdet.
Læs mere om tilmelding og rammer på siden “Bliv aktør”.
Hvem står bag Kulturfesten?
Glostrup Kulturfest arrangeres af Center for Kultur, Idræt og Fritid i Glostrup Kommune i tæt samarbejde med byens foreninger, virksomheder og ildsjæle. Sammen skaber vi en dag fuld af oplevelser, fællesskab og Glostrup-energi.
